En varmepumpe er et varmeanlæg, der flytter varme fra et koldt sted til et varmere sted ved hjælp af strøm. I stedet for at “brænde” energi af – som gas- og oliefyr gør – henter den gratis energi fra udeluften, jorden eller grundvandet og løfter temperaturen til noget, du kan bruge i huset. Resultatet er lavere varmeregning, mindre CO₂ og typisk en mere stabil varmeøkonomi.
Kernen i teknologien er en kølekreds med fire trin:
Fordamper: Et kølemiddel optager varme fra omgivelserne og fordamper.
Kompressor: En el-motor komprimerer dampen → temperaturen stiger.
Kondensator: Den varme gas afgiver varme til dit varmesystem og bliver flydende igen.
Ekspansionsventil: Trykket sænkes → kølemidlet er klar til at hente ny varme.
Det er samme princip som i et køleskab – bare “omvendt” og i større skala.
Hvad er det? Henter varme i udeluften og blæser varm luft ind i huset via en indedel.
Hvornår giver det mening? Mindre boliger, sommerhuse, rum-for-rum opvarmning, boliger uden vandbårent anlæg.
Plusser: Billig at købe, hurtig installation, kan køle om sommeren.
Minusser: Varmes via luft, ikke radiatorer/gulvvarme; mindre effektiv til brugsvand.
Hvad er det? Henter varme i udeluften og afleverer den til husets vandbårne system (radiatorer/gulvvarme) og varmt brugsvand.
Hvornår giver det mening? De fleste parcelhuse med vandbårent system. God erstatning for gas/olie/elvarme.
Plusser: Stor besparelse, dækker hele huset og brugsvand, fleksibel installation.
Minusser: Effektiviteten falder i hård frost (men moderne pumper klarer dansk vinter fint), udedel fylder og kan støje, hvis den placeres forkert.
Hvad er det? Slanger i jorden (vand med frostvæske) henter stabil varme, som afleveres til husets vandbårne system.
Hvornår giver det mening? Større grunde, lang tidshorisont, maksimal effektivitet.
Plusser: Meget høj årsvirkningsgrad, ingen udedel, meget stille drift.
Minusser: Kræver haveareal til slanger (eller lodrette boringer), større anlægsinvestering.
Hvad er det? Henter varme fra grundvand med jævn temperatur.
Hvornår giver det mening? Kun hvor geologien og vandkvaliteten egner sig – kræver tilladelser.
Plusser: Meget effektiv, stabil varmekilde.
Minusser: Myndighedskrav, service på boringer/filtre, ikke for alle.
COP (Coefficient of Performance): Øjebliksbillede i laboratoriet. COP 4 betyder: 1 kWh el ind → 4 kWh varme ud.
SCOP (Seasonal COP): Årsydelse. Det tal, du bør styre efter, fordi det tager højde for vejr, drift og temperaturer.
Tommelregel: En moderne luft-til-vand-pumpe i et almindeligt dansk hus giver ofte SCOP 3–4+. Jordvarme kan ligge højere. Din reelle besparelse afhænger af:
Elpris vs. tidligere brændsel (gas/olie/elvarme).
Radiatortemperaturer (lav fremløbstemperatur = bedre effektivitet).
Isolering, vinduer og varmesystemets stand.
Placering og dimensionering af pumpen.
En varmepumpe skal hverken være for lille eller for stor.
For lille → kører konstant, bruger megen el, slider, og el-patronen må ofte hjælpe.
For stor → mange start/stop, lavere effektivitet, unødigt dyr investering.
Hvordan dimensionerer man?
Kend husets varmebehov: m², isoleringsniveau, tætningsgrad, vinduer, antal beboere (varmt vand).
Radiatorer vs. gulvvarme: kan systemet levere varme ved lav temperatur?
Tjek varmetab (energirammen kan estimeres ud fra årsforbrug).
Plan for spidslast (koldeste dage) og varmtvandsbehov (dusch/karbad).
En professionel beregning sikrer korrekt størrelse, buffertank-behov og styring, så du får høj SCOP i praksis.
Udedel: Placér på vibrationsdæmpere, fri lufttilførsel, afstand til nabo/terrasse for at minimere støj.
Indedel/hydrobox + evt. varmtvandsbeholder: I bryggers/teknikrum.
Hydraulik: Tilslutning til eksisterende radiatorer/gulvvarme, snavsfilter, sikkerhedsventiler, kondensafløb.
Strøm: Egen gruppe, korrekt sikring, evt. smart-måler til styring.
Opsætning: Kurver for udekompensering, max fremløbstemperatur, cirkulationspumpe, legionella-styring.
Slanger i haven: Nedgraves i ca. 0,9–1,2 m dybde eller lodret boring. Skal planlægges ift. bede, træer og fremtidige projekter.
Indedel: Som ved luft-til-vand – men uden udedel og uden udendørsstøj.
Vælg en model med lavt lydtryk og korrekt placering: væk fra soveværelser og naboskel, skærmet bag hegn/buskads (uden at spærre luft).
Brug vibrationsdæmpere og fleksible rør.
Planlæg natdæmpning i styringen.
Jordvarme har næsten ingen støj udendørs.
Stabil varme: Udekompensering justerer varmen efter vejret → jævn temperatur.
Varmt brugsvand: Kombi med beholder eller gennemstrømning alt efter model.
Køling: Luft-til-luft kan køle direkte. Luft-til-vand kan levere “passiv/aktiv køling” til gulv/ventilatorkonvektorer (kræver korrekt system og kondensstyring).
Fordele
Markant lavere varmeudgift end olie/el, ofte også end gas.
Lavere CO₂-udledning – især med grøn strøm.
Fuldt automatisk drift, mulighed for app-styring og tidsstyring.
Fremtidssikring mod fossile brændsler og varmemarkedets udsving.
Ulemper
Højere anskaffelsespris end fx et traditionelt gasfyr.
Luft-til-vand kræver en udedel (udseende, plads og støj).
Effektiviteten falder, når udetemperaturen dykker kraftigt (dog stadig fordelagtig).
Kræver korrekt dimensionering og justering for at yde optimalt.
Priser varierer efter type, størrelse, fabrikat og kompleksitet i installationen. Som grov pejling:
Luft-til-luft: Lav investering, ofte tilbagebetalt på få år i mindre boliger/sommerhuse.
Luft-til-vand: Mellem-til-høj investering, men typisk stor årlig besparelse – især som erstatning for olie/elvarme.
Jordvarme: Høj investering, bedste årsvirkningsgrad og lang levetid.
Økonomien afhænger af:
Din nuværende varmekilde og pris (gas/olie/el).
Husets stand (isolering) og fremløbstemperatur.
Elpris og mulighed for strømoptimering (time-styring, solceller, ladeplanlægning).
Tip: Mange får ekstra værdi ved at kombinere varmepumpe med solceller og smart styring, så man kører mest, når strømmen er billig.
Regler og tilskudsordninger ændrer sig fra tid til anden. Overordnet gælder:
Myndighedsregler for opsætning, afstande og støj kan spille ind kommunalt.
El-installation skal være korrekt dimensioneret.
Kølemiddelarbejde skal udføres af certificerede installatører.
Eventuelle tilskud/energipuljer har ansøgningskrav, dokumentation og tidsfrister.
Det er klogt at få en forhåndsafklaring inden du beslutter dig, så økonomien holder.
Filter og snavsfiltre: Rens/kontrol jævnligt, så flowet er korrekt.
Visuel gennemgang: Tjek udedel for blade/sne/is, frie lameller og kondensafløb.
Årlig service: Tryk, lækagekontrol, indstillinger, softwareopdatering.
Styring: Udekompensering, varmekurve, nat-/komfortsænkning, varmvandsprioritet.
Legionella-kørsel: Planlagt temperaturhævning af beholderen efter anbefaling.
Små vaner giver store gevinster på SCOP over tid.
Har du vandbårent system? Ja → Luft-til-vand eller jordvarme er oplagt. Nej → Overvej luft-til-luft eller konverter til vandbårent.
Kan huset varmes ved lav fremløbstemperatur? Gulvvarme og store radiatorer er guld værd.
Pladsforhold? Er der fornuftig placering til udedel (luft-til-vand) eller haveareal til slanger (jordvarme)?
El-kapacitet? Tavlen skal kunne følge med, og der kan være behov for opgradering.
Husets isoleringsniveau? Dårlig isolering kan opgraderes – det løfter SCOP og komforten.
“Varmepumper duer ikke i frostvejr.”
Moderne pumper er designet til nordisk klima. Ja, effektiviteten falder, men de leverer stadig varme – og samlet over året er regnestykket stærkt.
“Jeg kan ikke bruge varmepumpe med radiatorer.”
Det kan du ofte godt – især med lavtemperaturradiatorer eller hvis du kan forbedre enkelte radiatorer/termostater. Gulvvarme er optimalt, men ikke et krav.
“Støj er altid et problem.”
Nej. Korrekt dimensionering, placering og natdæmpning gør typisk støj ubetydelig for både beboere og naboer.
“Det er for dyrt i indkøb.”
Investeringen er højere end fx et gasfyr, men den årlige drift er lavere. Mange ser korte tilbagebetalingstider – især hvis man skifter fra olie/elvarme.
Når en varmepumpe skal virke i hverdagen, er det ikke kun selve maskinen, der tæller. Processen gør forskellen:
Behovsafklaring og beregning – vi kortlægger forbruget, varmesystemet og målene for komfort og økonomi.
Rådgivning om type og størrelse – så du får en løsning, der passer til huset, ikke bare et “standardanlæg”.
Projektering – rørføring, el, placering, støj, serviceadgang, kondensafløb, frostsikring.
Installation og indregulering – vi finjusterer varmekurver, varmvandsprioritet, pumpehastigheder.
Gennemgang og app-styring – du lærer de få indstillinger, der batter i hverdagen.
Service og opfølgning – vi følger op, så anlægget holder ydeevnen år efter år.
Resultatet: høj SCOP i praksis, stille drift og regninger, der giver mening.
Hvor længe holder en varmepumpe?
Selve kompressoren er en sliddel, men mange anlæg kører 12–18+ år ved korrekt dimensionering og service. Jordslanger kan holde væsentligt længere.
Kan jeg beholde min eksisterende beholder/radiatorer?
Tit ja. Det afhænger af temperaturkrav og beholderens spoleareal. Nogle gange kan en ny beholder eller et par større radiatorer øge effektiviteten markant.
Hvad hvis strømmen er dyr?
Selv ved høj elpris er varmepumper normalt konkurrencedygtige, fordi de leverer flere kWh varme pr. kWh el. Med smart styring og evt. solceller forbedres regnestykket yderligere.
Hvad sker der på de koldeste dage?
Anlægget dimensioneres til at klare hovedparten af varmelasten. En el-patron eller supplerende varmekilde kan tage spidsen – det ændrer kun lidt i årsøkonomien.
Kan jeg få køling uden at risikere fugtproblemer?
Ja, men det skal laves rigtigt: korrekt styring, kondensafløb og egnede flader (f.eks. ventilatorkonvektorer). Gulvkøling kræver forsigtighed for at undgå kondens.
